5 tips til at få tid til en aktivitet, når livet overrumpler dig

Livet er uforudsigeligt. Måske har du en detaljeret plan for, hvad du gerne vil opnå, eller måske har du et stramt træningsprogram som du skal passe uanset hvad.

Men så kommer livet med en udfordring, du ikke havde set komme.

Det vil alle opleve på et eller andet tidspunkt i deres liv. Du fik ikke ønskejobbet, du kæmper med at komme dig over en skade eller måske er det bilen, der ikke vil starte.

Vi har alle forskellige udfordringer i livet, men her er vores bedste tips til at håndtere situationen, når livet overrumpler dig.

Tidsadministration

Hvis du har fået ekstra arbejde, kan du være nødt til genoverveje, hvordan du administrerer din tid. Hvis du kan mærke at du bliver overvældet sidst på en lang arbejdsdag, bør du overveje, hvordan du kan forberede dine aftener på forhånd. Du kan for eksempel forberede ugens retter i weekenden. På den måde, får du mere tid til at træne og stadig spise et ordentligt måltid, fordi du ikke skal bruge ekstra tid i køkkenet om aftenen. Hvis den ugentlige happy hour ikke gør dig glad for tiden, kan du overveje at skifte til en ugentlig yogatime efter arbejde.

Ved bedre at administrere din tid og prioritere din velvære, får du mere tid til at træne og holde dig aktiv, når du har travlt.

Stå tidligere op

Når en uventet begivenhed melder sig, kan du være nødt til at ændre på din rutine. Det kan for eksempel involvere at stå tidligere op, så du kan bevæge dig lidt, inden du tager på arbejde. Sæt vækkeuret tidligere, end du plejer, for at give dig selv ekstra tid til at motionere og forberede dig på arbejdsdagen. Det er selvfølgelig vigtigt at du ikke føler dig træt på arbejdet, så sørg for at du kombinerer dette skift med en god aftenrutine. Gå en time tidligere i seng, så du ikke går på kompromis med din søvnrutine.

Skru op for intensiteten, når du motionerer

Når du bliver tvunget til at ændre din rutine, kan du være nødt til at ændre på din træning. Det kan være at du før i tiden havde en time til at træne, men nu har du pludselig kun 30 minutter. I dette tilfælde, bliver du nødt til at skrue op for intensiteten, så du stadig føler dig godt tilfreds efter de træningspas, du har tid til.

Koncentrer dig om at få pulsen op og øge blodcirkulationen til dine muskler. Måske har du ikke ligeså meget tid, men HIIT-rutiner såsom spurt og Tabata kan sagtens skabe imponerende resultater.

Det er bedre at svede i 15 minutter end at springe træningen over.

Tag træningen derhjemme

Hvis du ikke længere har tid til at tage i fitness, kan du sagtens træne hjemme. Man kan sagtens få et godt træningspas ud af at træne derhjemme, selv med minimalt udstyr. Prøv at følge en online træningsvideo i stuen eller udenfor, hvis du kan. Hvis du ikke har vægte derhjemme, kan du holde dig til øvelser med kropsvægt eller fokusere på mindful bevægelse, såsom yoga eller Pilates.

Gå til alt

En anden god måde at holde aktivitetsniveauet oppe på, er at gå så meget som muligt. Hvis du normalt kører på arbejde, kan du prøve at gå i stedet. Hvis din arbejdsplads ligger for langt væk til at det er realistisk at gå, kan du prøve at cykle eller bare parkere lidt længere væk. I din pause kan du gå en tur, mens du nyder din frokost. Lidt bevægelse hist og pist kan være en stor hjælp, når du står midt i en af livets uventede situationer.