Stiv i kroppen? Guide til at slappe af i hovedet, skuldrene, knæene og tæerne

Stiv i kroppen? Guide til at slappe af i hovedet, skuldrene, knæene og tæerne

Der er meget, der kan give stive muskler, men to af de primære årsager er motion og stress. Når du tager i fitness og laver en masse styrketræningsøvelser eller konditionstræning, udfordrer du dine muskler.

Man føler sig ofte øm og stiv efter et træningspas på grund af små flænger i musklernes fibre, som opstår på grund af træning. Disse flænger fortæller kroppen at der er nogle skader, den skal tage stilling til, hvilket gør at man føler sig øm og stiv i de pågældende muskler.

Men længere perioders inaktivitet kan også medføre spændte og stive muskler. Hvis du har været sengeliggende med en skade eller bare har haft stængerne oppe, fordi du er på ferie, kan det ende med at du føler dig stiv i kroppen.

Når du er meget stresset eller bekymret, kan dine muskler reagere ved at blive stramme. Kroppen reagerer på stress ved at udløse stresshormonet kortisol, hvilket kan udløse en fight-or-flight (kæmp eller flygt) respons. Dine trapezmuskler er altid spændte, og dine ben føler sig altid klar til at løbe væk! Måske har du ikke engang bemærket at du gør disse ting, hvis du er kronisk stresset, og det kan medføre at du føler dig stram i hele kroppen.

Sådan lindrer du stramhed i musklerne

Der er heldigvis mange måder du kan gøre op med stramme muskler på.

Stræk ud

En af de bedste måder at holde dine muskler smidige på, er ved at strække ud. Hvis du føler at du har spændte muskler, kan du løsne dem op ved at strække ud regelmæssigt. Sørg for at du strækker ud i hele kroppen, fra nakken og ned til anklerne.

Mobiliseringsøvelser

Udover at strække ud, bør du også mobilisere dine led regelmæssigt. Det er vigtigt at du ikke glemmer visse dele af kroppen. Læg ud med at lave cirkler med nakken og skuldrene, og fortsæt derefter med udstrækning af de skrå mavemuskler, cirkler med hofterne, bensvingninger og cirkler med anklerne. Der findes mange andre mobiliseringsøvelser, der kan få blodet til at flyde rundt i dine led og bevæge dem gennem hele deres bevægeudslag.

Let bevægelse

Uanset om du er øm fra fitness eller inaktivitet, kan let bevægelse være lige præcis det du har brug for i din kamp mod stive muskler. Ved at gå en kort tur i parken eller lave yoga derhjemme, kan du bevæge kroppen uden at forårsage yderligere stress.

Drik vand

Undersøgelser viser at dehydrering kan have en negativ indvirkning på dine musklers udholdenhed og din ydeevne. Hvis cellerne i dine muskler ikke får nok vand, er der øget risiko for at de beskadiges under træning og at du efterfølgende føler dig stiv og øm. Sørg for at drikke mindst to liter vand om dagen, og mere på de dage, hvor du virkelig går til den i fitness, for at minimere risikoen for stivhed og ømhed.

Følger du disse tips, vil du bemærke at dine muskler løsner sig, så du kan føle dig godt tilpas igen!