5 måder at få mere motion derhjemme

Det første du tænker på, når det kommer til motion, er måske et kommercielt fitnesscenter fyldt med tungt udstyr og maskiner med fokus på kondi. Godt nok er det en af mulighederne, men det er langt fra den eneste. Der findes utallige måder at motionere på uden at sætte fod i et fitnesscenter. Faktisk kan du få lige så meget ud af at træne derhjemme.

Herunder kan du læse om fem fantastiske måder du kan motionere på uden at forlade huset.

High-intensity interval training

High-intensity interval training, også kendt som HIIT. Det fantastiske ved denne træningsform er at du kan gøre det hvor som helst, inklusiv derhjemme. Du kan træne i stuen, soveværelset eller haven når solen skinner. Derudover er det en fantastisk måde at træne dit hjerte og forbrænde fedt på.

Hvis du kun har 15 minutter til at træne, er HIIT den perfekte måde at få pulsen op og sved på panden. Du kan skabe din egen HIIT-rutine ved at kombinere forskellige øvelser i en form for cirkeltræning, og du kan også følge en online motionsvideo.

Indendørs yoga

Yoga er en mindre intens form for træning, der hjælper med at styrke musklerne, fremme udholdenheden og stramme op i kroppen. Og det bedste er at du sagtens kan dyrke yoga derhjemme. Det eneste du skal bruge er et underlag! Du kan også finde hovedtelefonerne frem og sætte noget afslappende musik på mens du er i dit flow.

Havearbejde

Havearbejde er fantastisk til at holde kroppen i gang. Hvis du går og tænker at der er noget ukrudt, der skal fjernes, eller noget sne, der skal skovles, er det en fantastisk mulighed for at sætte kroppen i gang med lidt indbygget styrketræning.

Rengøring

Ligesom havearbejde, er rengøring også en helt normal aktivitet, der sætter kroppen i gang uden at det føles som motion. Rengøring er noget helt basalt, som vi alle skal, men fremfor at se det som en kedelig opgave, der bare skal overstås, kan du forvandle det til en sjov måde at være aktiv på.

Sæt din yndlingsmusik eller dagens podcast på højtaleren, og find rengøringsmidlerne frem. Efter et par timer, står du tilbage med et rent hus, og så har du også været aktiv.

Leg med dine børn udenfor

Hvis du har en have eller bor i nærheden af en park, kan du lege og lave sport med dine børn. Klæd dig på efter vejret, tag nogle snacks med og skab dejlige minder med dine børn, mens du sætter et godt eksempel ved at vise dem at motion kan være sjovt .