Mad og stress
Stort set alle har problemer med stress i dagens verden. Det kan kategoriseres på mange måder, alt efter hvor alvorligt det er og hvad der ligger til grund for det.
Akut stress
Akut stress er pludselig stress. Hvis du for eksempel er ved at gå over vejen, og der kommer en bil styrtende direkte mod dig, reagerer din krop med en stressreaktion. Denne form for stress gør dig årvågen, og dit energiniveau stiger, så du kan løbe væk fra bilen og i sikkerhed.
Et andet eksempel på akut stress, er når du sidder i kø på vej på arbejde. Du kan ende med at føle dig irriteret og bekymret over om chefen bliver sur, hvis du møder sent op.
Kronisk stress
Løbende stress klassificeres som kronisk. Denne form for stress kan opstå, hvis du altid har travlt derhjemme eller på arbejdet, bekymrer dig om penge og familiekonflikter, hvis du dyrker for meget motion eller hvis du spiser for lidt i en længere periode.
Flygt eller kæmp
Kroppens reaktioner på akut og kronisk stress minder om hinanden. Den aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket udløser adrenalin og kortisol, som stimulerer diverse fysiologiske ændringer. Det er vores flygt-eller-kæmp-respons.
I forbindelse med denne reaktion:
- Nedbrydes glykogen for at give musklerne mere glukose
- Øges pulsen og vejrtrækningen for at levere mere ilt og flere næringsstoffer til musklerne
- Sendes blodet væk fra fordøjelseskanalen
- Nedsættes eller afbrydes reproduktive funktioner
Stress og mad
Hvad er forholdet mellem stress og mad? Kronisk stress kan få kroppen til at bruge flere kalorier og næringsstoffer end normalt. Resultatet kan være at du får cravings for mad med flere kalorier og fedtstoffer, da din krop og hjerne har brug for energi til at reagere på den oplevede trussel.
Derudover har det en beroligende effekt at spise, når man føler sig deprimeret, stresset eller angst. Dette er især sandt hvad kronisk stress angår, da et kronisk højt kortisolniveau (forårsaget af konstant fysisk eller psykologisk stress) medfører et øget ghrelin-niveau. Ghrelin er det primære hormon, der skaber sult og cravings.
Du kan støtte dit fysiske og følelsesmæssige helbred ved at spise sundt for på den måde at skabe balance i dit blodsukker og reducere forekomsten af cravings. En sund og afbalanceret kost giver dig alle de næringsstoffer du skal bruge for at føle dig årvågen, fokuseret og energisk.
Det kan også afhjælpe stress at være mere mindful, når du spiser. Tag dig tid til at spise dine måltider og snacks. Det fremmer fordøjelsen og hjælper med at begrænse psykologisk stress i løbet af dagen. Det sikrer også at du føler dig mæt i længere tid, samtidigt med at det mindsker cravings og hjælper med humørstabilisering.