Sådan ved du at det er tid til at ændre din træningsrutine

Regelmæssig motion er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til fysisk og mental sundhed. Men det kan godt gå hen og blive kedeligt, hvis du laver præcis det samme hver uge i et helt år. Du vil måske opleve at du mister motivationen, fordi træning ikke længere er sjov eller spændende, og det kan endda ske at du ender med at frygte dine træningspas.

Der er mange grunde til at man begynder at kede sig, når det kommer til motion, men her er nogle af de mest almindelige grunde.

  • Du har lavet det samme i flere måneder eller år
  • Du laver de samme øvelser i samme rækkefølge, hver gang du træner
  • De øvelser du laver, er blevet for nemme, og du føler dig ikke længere udfordret
  • Du nyder ikke at træne alene, men du har ikke en træningspartner

Så hvad kan du gøre for at genfinde motivationen, når du sidder fast? Her er nogle idéer, som kan give dig motivation og få dig til at elske motion igen.

  • Giv din træning lidt kant ved at prøve nye øvelser
  • Prøv at træne på et andet tidspunkt, end du plejer
  • Prøv modstandsøvelser, der har fokus på hele kroppen, fremfor bare at fokusere på kondi. Det kan også hjælpe dig med at opbygge flere muskler
  • Find en træningspartner
  • Lav en playliste med dine yndlingssange, der motiverer dig

Hvis du vil holde motivationen i live og opnå de ønskede resultater, er det vigtigt at prøve noget nyt engang imellem!