Sådan kommer du i gang med at løbetræne: Sæt et motiverende mål.

Overvejer du at løbetræne? Løbetræning er en fantastisk måde at forbedre dit helbred på. Det kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og hjælpe med at håndtere stress. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at tilbringe timevis på at løbetræne hver dag. Selv korte, regelmæssige løbeture kan have en positiv indvirkning på din krop og dit sind.

Når du beslutter dig for at begynde at løbetræne, er det vigtigt ikke at sætte alt for ambitiøse mål til at begynde med. Selvom løb kan synes simpelt, kræver det, at hele din krop arbejder i harmoni for at drive dig fremad. Det er en god idé at starte i et roligt tempo for at undgå skader og udbrændthed. Du kan holde motivationen oppe ved at følge dette enkle råd.

Hvad er et Fun Run?

Et Fun Run er et løb, der ikke er konkurrencebaseret, og pengene går som regel til velgørenhed eller en lokal skole. Så udover at du får de fantastiske fysiske og mentale fordele der er ved at løbe, så bidrager du også til en god sag!

En af de mest almindelige Fun Run-distancer er 5 kilometer. Bor du i et land, der bruger mil, vil distancen måske hedde 3 miles. Der er ikke en bestemt tidsgrænse i et Fun Run, og det er generelt åbent for folk, der løber, går eller begge dele, så der er plads til alle.

Overvej at deltage i et løb, da det kan være en fremragende motivation til at sætte sig et S.M.A.R.T.-mål (specifikt, målbart, opnåeligt, realistisk og tidsbestemt).  Dette hjælper dig med at lægge en plan, så du succesfuldt kan nå dit nye løbemål.

Forberedelse til et løb

Den anbefalede træningstid for et Fun Run, afhænger af diverse faktorer, såsom dit nuværende fitnessniveau, din løbeerfaring og din livsstil.

Hvis du aldrig har løbetrænet før, kan otte ugers forberedelse være tilstrækkeligt til at forberede dig. Find et træningsprogram på internettet, og følg programmet i ugerne op til dit Fun Run. Disse programmer er fantatiske, da de hjælper dig med at forbedre din kondi, så du kan blive klar til den store dag uden at pådrage dig skader.