Hvad er feel-good hormoner?
Du har sikkert hørt begrebet 'feel-good hormoner' før. Det er et begreb, der bruges til at beskriver hormonerne i kroppen, der er ansvarlige for at løfte dit humør og give dig motivation.
I denne artikel snakker vi om hvad feel-good hormoner er og hvordan du kan få endnu flere af disse hormoner.
Hvad er hormoner?
Hormoner er kemiske signalstoffer, der udløses af vores endokrine kirtler og sendes ud i blodet. Igennem blodet rejser hormonerne derefter ud til forskellige områder i kroppen, hvilket påvirker hvordan vores organer og kropsvæv fungerer. Hormoner kan være steroid eller proteinbaserede.
Feel-good hormoner er hormoner, der skaber en euforisk følelse eller følelsen af motivation. De primære feel-good hormoner er:
- Serotonin - regulerer humør, appetit, søvn, hukommelse og evne til at lære og huske nye oplysninger.
- Dopamin - en del af din hjernes belønningssystem, der er ansvarlig for følelsen af motivation samt hukommelse.
- Oxytocin - også kendt som 'kærlighedshormonet' eller 'bindingshormonet'. Oxytocin udløses ved fysisk berøring, fødsel og amning.
- Endorfiner - en gruppe hormoner med naturlige smertelindrende egenskaber, der udløses når du motionerer og spiser samt ved fysisk berøring.
Sådan får du flere 'feel-good' hormoner
Selvom din krop naturligt producerer ovenstående feel-good hormoner, er der visse ting du kan gøre for at få endnu flere af dem.
- Kostændringer - visse madvarer øger antallet af feel-good hormoner i kroppen, da de producerer mere af aminosyren tryptophan, hvilket er en forløber for serotonin og dopamin. Madvarer med masser af tryptophan er blandt andet bønner, bælgfrugter, kalkun, ost, æg, fisk og jordnødder. Visse madvarer får derudover også kroppen til at udløse endorfiner, heriblandt yoghurt og andre fermenterede produkter.
- Spis sammen med andre - at lave mad og spise sammen med andre er den perfekte lejlighed til hyggeligt samvær. Når du er i tæt kontakt med andre og hygger dig med dine nærmeste, udløser din krop og hjerne masser af feel-good hormoner (især oxytocin).
- Motion - fysisk aktivitet stimulerer produktionen af endorfiner, hvilket giver dig en følelse af eufori samt mindsker følelsen af smerte.
- Gå udenfor - undersøgelser viser at direkte sollys kan stimulere produktion af serotonin.
- Brug tid på mindfulness, hvilket kan udløse dopamin.
- Tilbring tid sammen med dem du elsker - når du griner og deler øjeblikke med andre, giver det er ordentligt boost i form af alle feel-good hormonerne, især oxytocin.