Hvad er mellemgulvsvejrtrækning?
Mellemgulvsvejrtrækning, også kendt som mavevejrtrækning, er en teknik, der kan bruges til at styrke din mellemgulvsmuskel. Den danner grundlag for mange meditationspraksisser og har en række fordele.
Mellemgulvsmusklen bevæger sig op og ned under vejrtrækningen for at få dine lunger til at udvide sig og tømmes. Visse tilstande kan medføre svækkelse af mellemgulvet, f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Det kan gøre det sværere at trække vejret.
Regelmæssige øvelser med fokus på mellemgulvsvejrtrækning kan styrke musklerne, der bruges når du trækker vejret. Dette kan gøre musklerne i maven og mellemgulvet mere effektive.
I denne artikel gennemgår vi, hvordan man trækker vejret med mellemgulvet og de mange fordele ved denne teknik.
Sådan trækker du vejret med mellemgulvet
Her er en hurtig oversigt over mellemgulvsvejrtrækning.
- Sæt dig på en stol eller læg dig på ryggen.
- Hold nakke og skuldre afslappede, og læg en hånd på brystet og en hånd på maven. På denne måde kan du mærke mellemgulvet, der bevæger sig når du trækker vejret.
- Træk vejret ind gennem næsen, indtil dine lunger er helt udvidet.
- Hold vejret i et sekund eller to inden du udånder stille og roligt med munden. Udåndingen bør tage cirka 4 sekunder.
- Gentag denne proces flere gange.
Fordele ved mellemgulvsvejrtrækning
Mellemgulvsvejrtrækning har adskillige fordele, herunder:
- Nedsat kortisol-niveau og stress samt øget afslappelse
- Nedsat depression og angst
- Lindring af symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
- Forbedret søvn
- Lindring af symptomer på irritabel tyktarm
- Nedsat puls og blodtryk
- Stærkere og mere defineret mellemgulvsmuskel
Hvor ofte bør jeg lave mellemgulvsvejrtrækning?
I starten kan du lave ovenstående øvelser i 5-10 minutter to gange om dagen. Derefter kan du langsomt begynde at lave øvelserne i længere og længere tid, eftersom du begynder at føle dig bedre tilpas.
Prøv at lave øvelserne i stille og rolige omgivelser, hvor du virkelig kan fokusere. Du behøver ikke stresse over at gøre det perfekt med det samme. Det tager tid at lære, men det er derfor, det er sjovt!