3 tips til at starte en ny motionsrutine

3 tips til at starte en ny motionsrutine

Motion er en vigtig del af en sund livsstil, uanset alder. Udover at det hjælper dig med at holde dig i form, så du kan nyde hverdagen, så spiller det også en vigtig rolle i forbindelse med sygdomsforebyggelse. Undersøgelser viser at regelmæssig motion fremmer kroppens immunforsvar og modstand mod diverse kroniske sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, stofskifterelaterede sygdomme og visse former for kræft.

Men hvis du aldrig har været typen, der træner regelmæssigt, kan det være svært at finde ud af, hvordan du kommer i gang. Der findes så mange forskellige former for motion, så hvilken passer bedst til dine behov og præferencer?

Her er tre tips, der kan hjælpe dig i gang med en ny motionsrutine.

Overvej hvad du laver til daglig

Du er nok mere aktiv, end du tror. Til daglig er du i forvejen aktiv, når du går en tur, gør rent og går i haven. Måske anser du ikke disse aktiviter som "motion", men der er stadig tale om aktiviteter, der bidrager til dit fysiske helbred, og betyder at du allerede er godt på vej imod en mere aktiv livsstil.

Derefter kan du overveje alle de forskellige måder hvorpå du kan få mere bevægelse ind i hverdagen: tag trapperne når du kan, parker længere væk fra indgangen, gå lidt hurtigere. En motionsrutine behøver ikke være lig med at bruge flere timer om ugen i fitness. En motionsrutine kan også bestå af en aktiv livsstil, hvor du indarbejder bevægelse og styrketræning i dine daglige rutiner.

Prøv korte træningspas

Du behøver ikke motionere længe for at få noget godt ud af træningen. Korte træningspas er også en effektiv måde at komme i bedre form og styrke dine muskler, og så er de meget nemmere at finde tid til, når du er ved at etablere en ny motionsrutine.

En kort gåtur om dagen kan have en positiv indvirkning på din krop uden at du bliver for udmattet, hvilket kan være praktisk i starten. Derudover er korte træningspas mindre overvældende i starten, hvilket gør det nemmere at holde fast i rutinen, så den holder i længden.

Vælg aktiviteter du nyder

Det er vigtigt at vælge aktiviteter som du nyder, uanset om du er nybegynder eller allerede er meget aktiv. Det er dog især vigtigt, når du ikke er vant til at motionere.

Overvej hvilke former for motion du bedst kan lide, og spørg dig selv om du helst vil træne alene eller med andre. Er løb noget for dig? Er du mere interesseret i at løfte vægte? Hvad med HIIT-timer i dit lokale fitnesscenter? Det kan være at du bliver nødt til at prøve nogle forskellige ting for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig og dine behov

Ved at tage dig tid til at finde en form for motion, som du godt kan lide, sikrer du mere motivation i længden, da du gør det sjovt og spændende at motionere. Husk at snakke med din læge, inden du kaster dig ud i en ny motionsrutine.