Kan stress påvirke fordøjelsen?

Kan stress påvirke fordøjelsen?

Stress kan påvirke hele kroppen, inklusiv fordøjelsessystemet. Når din hjerne opfatter stress, uanset om det er en eksamen, en jobsamtale, en fyldt indbakke eller en tiger, der går til angreb, udsender den et nødsignal. Signalet når ud til binyrerne, der reagerer ved at frigive kortisol og adrenalin.

Kortisol afleder blodet fra fordøjelsessystemet til skeletmusklerne for at give dem den ilt og de næringsstoffer, de skal bruge for at bekæmpe farer eller løbe væk.

Det er måske en fordel, hvis du bor midt i en skov (som mennesker gjorde for flere tusind år siden), men det er en evolutionær proces, som vi ikke nødvendigvis har brug for længere. Nu til dags bunder vores stress nærmere i tunge arbejdsbyrder og problemer i vores forhold eller livet generelt. Vi har som regel ikke brug for, at vores skeletmuskler er klar til at løbe væk, men det er en stressrespons vi har udviklet over flere tusind år for at beskytte os mod farerne omkring os.

På grund af denne stressrespons modtager dit fordøjelsessystem meget mindre blod, når du er stresset. Resultatet er nedsat fordøjelse, og det kan endda medføre oppustethed, ubehag eller smerte.

Vi har alle vores egen stressrespons, så nogle mennesker har ikke problemer med fordøjelsen, når de er stressede. Andre døjer derimod med oppustethed, forstoppelse eller diarré, når de oplever angst eller stress. Dette er især tilfældet for folk, der i forvejen døjer med en kronisk mave-tarmlidelse, såsom irritabel tyktarm (IBS), inflammatorisk tarmsygdom (IBD) eller eksokrin pancreasinsufficiens (EPI).

Overvej stresshåndterende teknikker, der hjælper med at reducere negative fordøjelsessymptomer.