Sunde spisevaner på ferie
Det er dejligt med ferier, hvor du kan slappe af, lægge arbejdet fra dig og lade din krop og dit sind hvile. Men mange af os har svært ved at holde fast i vores sunde spisevaner, når vi er på ferie.
Det er selvfølgelig vigtigt at nyde ferien, men ved at spise næringsrige og afbalancerede måltider så ofte som muligt, vil du have mere energi til at nyde turen, og du vil ikke ærgre dig over dine beslutninger, når du kommer hjem!
Her er vores bedste tips til at holde fast i dine sunde vaner, mens du er på ferie.
Tænk over dine snacks
Alt efter hvor du tager på ferie og hvordan du rejser, kan du blive fristet med lækre madvarer alle vegne fra, og nogle gange kan der gå længe mellem måltider. Uanset hvad, er det vigtigt at huske snacks.
Når du er fristet af de mange muligheder, skal du minde dig selv om hvorfor snacks er vigtige: de giver din krop næringsstoffer og energi. Vælg frisk frugt og grønt, gerne med lidt protein, så du er mæt i længere tid. Hvis du rejser og ved at du sandsynligvis kommer til at springe et måltid over, eller spise senere end normalt, er det vigtigt at have en sund snack med på turen. Dette sikrer at du ikke bliver "hangry", samtidigt med at det mindsker risikoen for at forspise sig senere.
Tænk over hvad du drikker
Udover ændrede madvaner, medfører den sjove og afslappede atmosfære på ferier ofte en ændring i hvad or hvor meget du drikker. Med alkoholiske drinks og fancy drikkevarer, bliver det hurtigt til mange kalorier, så det er vigtigt at have en strategi for at drikke med måde. Skift mellem alkoholiske drinks og sukkerfrie drikkevarer uden alkohol, såsom danskvand.
Sig ja engang imellem
Husk at du er på ferie. Det er stadig vigtigt at slappe af og nyde ferien til det fuldeste. Det er den tid på året, hvor du kan slappe af og komme ned i gear. Uanset om det er med is, ostebord eller chokolade, kan du sagtens forkæle dig selv engang imellem.
Ved at give dig selv lækkerier engang imellem, bliver det nemmere at holde fast i de sunde madvaner ved alle de andre måltider og snacks.