Protein, der er sundt for hjertet
Protein er et vigtigt makronæringsstof, der giver dig energi, hjælper kroppen med at opbygge muskler, reparerer celler og generelt hjælper i forbindelse med dit stofskifte. Protein, der er sundt for hjertet, indeholder færre mættede fedtstoffer. Mættede fedtstoffer kan få dit kolesterol til at stige, hvilket medfører øget risiko for hjertesygdom.
Her er nogle fantastiske proteinkilder, der er sunde for hjertet:
- Tofu og tempeh - disse sojabaserede produkter indeholder komplet protein, hvilket betyder at de giver dig alle de aminosyrer, som din krop skal bruge for at kunne fungere optimalt.
- Skaldyr - fisk indeholder masser af protein og umættede fedtstoffer, der er sunde for hjertet, samtidigt med at de indeholder få mættede fedtstoffer, som kan være skadelige.
- Kylling og kalkun - fjerkræ er et fantastisk alternativ til rødt kød, hvis du er typen, der elsker kød. De indeholder få mættede fedtstoffer (så længe du fjerner skindet) samt masser af protein.
- Græsk yoghurt - græsk yoghurt er en af de absolut bedste kødfrie proteinkilder. Græsk yoghurt er sprængfyldt med sund protein og mikronæringsstoffer, der er gode for hjertet.
- Bønner og bælgfrugter - de indeholder færre proteiner end ovenstående muligheder, men derfor er bønner og bælgfrugter stadig en god proteinkilde, især hvis du spiser plantebaseret. De byder også på komplekse kulhydrater og mikronæringsstoffer.