Hvor ofte bør jeg styrketræne?

Hvor ofte bør jeg styrketræne?

Styrketræning, også kendt som modstandstræning, udfordrer dine muskler ved at tvinge dem til at trække sig sammen for at modstå en ekstern kraft. Det er en vigtig motionsform, der fremmer muskelvækst og minimerer muskelsvind. Det kan også fremme balance, stabilitet og koordination og give stærkere mavemuskler. Styrketræning kan udføres med vægte, modstandsbånd eller kropsvægt.

Det anbefales generelt at styrketræne en gang om ugen, men har du nogensinde tænkt over, hvor ofte eller hvor intenst du bør træne? Behøver man at styrketræne dagligt? Hvor længe bør man træne ad gangen? Bør jeg fokusere på hele min krop eller en bestemt muskelgruppe?

Anbefalinger til styrketræning

Når det kommer til sundhed og velvære er vi alle forskellige, og det gælder også vores mål i forhold til styrketræning. Men der er nogle generelle anbefalinger som du kan bruge som udgangspunkt, hvis du er klar til et indarbejde styrketræning i din rutine.

Generelt anbefales det at lave styrketræning for hele kroppen 2 gange om ugen. Husk sammensatte øvelser (der sætter fokus på flere muskelgrupper) for at opnå effektiv træning, der opbygger styrke og koordination. Squats med kropsvægt eller deadlifts med vægte er eksempler på sammensatte øvelser.

Eftersom du langsomt bliver stærkere og mere udholden, kan du tilføje en eller to dages styrketræning og gøre dine træningspas mere intense, så længe du giver din krop tilstrækkeligt med hviledage. Uden hviledage, vil du ikke opnå samme resultater, og du øger derudover også risikoen for at pådrage dig skader.