Sådan spiser du dig til et sundere hjerte

Sådan spiser du dig til et sundere hjerte

Det er vigtigt at holde hjertet sundt. Når du har et sundt kardiovaskulært system, nedsætter du risikoen for at udvikle hjertesygdomme, såsom iskæmisk hjertesygdom, højt blodtryk, højt kolesteroltal, sukkersyge og hjertestop.

Heldigvis kan en kombination af motion og en sund kost hjælpe dig med at holde hjertet i god form. Dette er især vigtigt hvis der er kardiovaskulære sygdomme i familien eller du i forvejen har hjerterelaterede problemer.

Det er nemt at sige at en sund kost er godt for hjertet, men hvad betyder det egentlig? Hvordan kan du spise dig til et sundere hjerte?

Her er vores bedste tips til at holde hjertet sundt.

Spis godt med frugt og grønt

Frugt og grønt er pakket med mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). De indeholder også masser af sunde kostfibre, hvilket fremmer fordøjelsen, så dine tarme er glade.

Mikronæringsstoffer er vigtige, da de sikrer at dine celler fungerer optimalt, og de hjælper med at reducere stress og inflammation i kroppen. Dette kan reducere belastningen på dit hjerte og hjælpe med at sikre et sundt kardiovaskulært system.

For at få mere frugt og grønt ind i din kost, kan du bytte desserter med chokolade ud med frugtsalat og tilføje diverse grøntsager til din aftensmad.

Fokusér på sunde fedtstoffer

Sunde fedtstoffer er den umættede slags. Monoumættede og polyumættede fedtstoffer findes i fed fisk, nødder, frø, avokadoer og planteolier. Umættede fedtstoffer kan reducere inflammation og stress i kroppen, hvilket holder hjertet sundt.

Sunde fedtstoffer, såsom omega-3 fedtsyrer, kan også reducere mængden af usund kolesterol i blodet, hvilket nedsætter risikoen for aflejring af plak og åreforkalkning.

Begræns dit natriumindtag

Der er bevis for at natrium medfører en øget risiko for hjertesygdomme. Natrium kan påvirke vandstanden i dine blodkar, hvilket medfører højt blodtryk. Højt blodtryk over en længere periode medfører en risiko for sukkersyge og hjertesygdomme.

Natrium i mindre mængder er fint. Men mange forarbejdede krydderier og konserves indeholder meget salt. Indtager du for mange af disse, kan dit natriumindtag hurtigt overstige den daglige anbefaling.