Er en kostdagbog noget for dig?

Er en kostdagbog noget for dig?

Hvis du har et mål om at tabe dig eller tage på, kan en kostdagbog være en stor hjælp. En kostdagbog kan bruges til at registrere dine måltider, så du lettere kan holde kursen mod dine sundheds- og fitnessmål.

En kostdagbog er en budgetvenlig måde at måle dine fremskridt på, hvis du ikke er klar til (eller interesseret i) at investere i en coach. En dagbog, hvor du skriver ned hvad du spiser.

Ved siden af beskrivelsen af dine måltider, kan du notere hvornår du spiste og hvor sulten du var inden og efter måltidet. Mange vælger også at notere eventuelle følelsesmæssige eller fysiske følelser de oplever inden, under og efter spisning.

Nu hvor vi har forklaret hvad en kostdagbog er, kan vi snakke lidt om fordelene og ulemperne ved denne slags dagbog.

Fordele

  • Du lærer tegnene på din sult bedre at kende, hvilket især kan være hjælpsomt hvis du har haft problemer med spiseforstyrrelser og har svært ved at identificere de naturlige tegn på din sult.
  • Du får nemmere ved at holde kursen mod dine sundheds- og fitnessmål, da du kan se hvad der går godt og hvad der kan optimeres i forhold til din ernæring.
  • Du kan nemmere identificere specifikke følelser og tankemønstre i forhold til diverse madvarer og måltider. Hvis du bemærker at der opstår negative følelser i forhold til visse madvarer, kan du dykke ned i hvorfor disse følelser opstår.
  • Hvis visse madvarer har det med at forstyrre din fordøjelse, kan du identificere dem og arbejde mod at eliminere dem.

Ulemper

  • Det tager tid ud af dagen, og der skal skrives dagbog hver eneste gang du spiser et måltid eller en snack. Det er ikke altid en mulighed, hvis du har travlt eller hvis du spiser flere måltider af gangen ude.
  • En kostdagbog kan tilføje ekstra stress for folk, der har døjet eller stadig døjer med spiseforstyrrelser.
  • Negative tanker og følelser omkring visse madvarer kan gå hen at blive endnu værre. Når du skriver negative følelser ned i en dagbog, understreger det dem i din hjerne, hvilket kan gøre at du hyperfokuserer på dem.
  • Det kan understrege følelser af skyld og skam eller gøre dig mere besat af tanken om mad.
  • Du kan gå hen at blive optaget af mad og konstant tænke på hvad du skal spise ved næste måltid eller som næste snack, hvilket kan tilføje ekstra stress og angst omkring mad.

Det vigtigste at tage med

En kostdagbog kan være et vigtigt redskab på din ernæringsrejse.  For at sikre at den forbliver positiv og effektiv, skal du huske at dagbogen ikke er der for at dømme dine madvaner, men rettere som et strategisk middel, der gør det muligt at opnå dine mål, så du får det endnu bedre.