Er det okay at spise før sengetid?

Er det okay at spise før sengetid?

Har du nogensinde spekuleret på, om det er en god idé at spise før sengetid? Der findes ikke ét entydigt svar, da det afhænger af flere faktorer – og der er både fordele og ulemper at tage højde for.

Nogle studier viser, at et lille måltid før sengetid kan støtte muskelvedligeholdelse, fremme søvnkvaliteten og stabilisere blodsukkeret. Det kan også forhindre, at du går sulten i seng – noget, der kan gøre det sværere at falde i søvn.

Vælger du fødevarer med søvnfremmende egenskaber som tryptofan og melatonin, kan det hjælpe dig med at sove bedre. Surkirsebær indeholder særligt meget melatonin, mens bananer, valnødder og havregryn bidrager med stoffer, der understøtter søvnen. Fødevarer med højt tryptofanindhold tæller bl.a. kylling, kalkun, æg, fisk, nødder og frø

Der er dog også ulemper ved at spise lige inden sengetid – fx øget risiko for sure opstød og vægtøgning. Mange foretrækker søde eller kalorierige snacks om aftenen, og det kan hurtigt føre til et for højt kalorieindtag, som gør det svært at opretholde en sund vægt.

Hvis du lægger dig kort efter at have spist et større måltid, kan det desuden føre til halsbrand og fordøjelsesbesvær – og det gør det ikke ligefrem lettere at falde i søvn.