Sådan håndterer du sukkerabstinenser
Du har uden tvivl hørt om de sundhedsmæssige fordele ved at reducere sukkerforbrug, såsom mulig nedsat risiko for diabetes og hjertekarsygdom, sundere tænder og sundere vægtstyring. Men du har måske også hørt om de frygtede 'sukkerabstinenser'. Hvad er det, og hvad kan du gøre ved dem?
Hvad er sukkerabstinenser?
Sukkerabstinenser er symptomer som folk oplever, når de skærer drastisk ned på det sukker de spiser. Symptomer kan f.eks. være cravings, udmattelse, hovedpine og irritabilitet. Ved at vide hvad der kan ligge i vente, kan du lave en handlingsplan i tilfælde af at du oplever nogle af symptomerne på sukkerabstinenser. Når du er forberedt, er du bedre stillet til at overholde dit løfte om at skære ned på dit sukkerforbrug under abstinenserne, så du kommer ud på den anden side med en sund ny vane.
Trap ned på dit sukkerforbrug
En måde at håndtere abstinenser på er ved at trappe ned på dit sukkerforbrug i stedet for at skære sukker helt ud natten over. På den måde minimerer du dine abstinenser, så processen er meget nemmere. Skift langsomt sukkerrige madvarer ud med sundere alternativer.
Drik godt med vand
Dehydrering kan føre til cravings, da kroppen nogle gange har svært ved at kende forskel på sult og tørst. Ved at drikke tilstrækkeligt vand i løbet af dagen, kan du minimere dine cravings og abstinenser. Sigt efter otte glas vand om dagen.
Spis protein til alle måltider
Protein er det mest mættende makronæringsstof, og du kan reducere din sult ved at spise protein til alle måltider og snacks. Dermed reducerer du forekomsten af cravings og abstinenser. Der er masser af protein i fjerkræ, rødt kød, tofu, tempeh, bønner, linser og proteinpulver.
Prioriter søvnen
Vi har det bedst fysisk og følelsesmæssigt når vi sover nok om natten (7-9 timers kvalitetssøvn). Når vi er udhvilede, er der også mindre sandsynlighed for at vi oplever cravings, herunder efter sukker, og vi er generelt mindre irritable.