Mangler du motivation til at motionere? Prøv dette trick på 10 minutter

Mangler du motivation til at motionere? Prøv dette trick på 10 minutter

Lad os være helt ærlige. Nogle gange kan det være kedeligt at træne. Det er især tilfældet, hvis du altid laver det samme og det tager lang tid. Måske føler du at motion er en pligt, der frarøver dig en ekstra times søvn eller lidt af den tid, du ellers ville bruge på at slappe af efter arbejdet. Ikke nok med at motion er godt for kroppen, så kan det også hjælpe dig med at forbedre dit humør. Det kan endda bidrage til en bedre nattesøvn.

Så hvad gør du, hvis du begynder at føle at din træningsrutine er kedelig? Her er en løsning.

Prøv at træne i blot 10 minutter. Det er meget nemmere at komme i gang, når du ved at du kun skal træne i 10 minutter.

Du kan bruge de 10 minutter på HIIT-øvelser eller en kort løbetur. Ved at træne i kortere tid, kan du hurtigt genfinde glæden ved at motionere. Du vil komme til at se frem til træning.

Selv hvis du kun får 10 minutters motion hver gang, bliver det til mere end en times effektiv motion på en uge, hvis du træner hver dag. Og når du først er kommet i gang, kan det hurtigt ske at du føler dig motiveret til at træne i længere tid af gangen!