Strækøvelser, der giver ro i krop og sjæl

Strækøvelser, der giver ro i krop og sjæl

Strækkeøvelser kan være afslappende for kroppen og hjernen, og de hjælper med at reducere stress og anspændthed. Regelmæssige strækkeøvelser er generelt sundhedsfremmende.

Ved at strække ud hver aften, kan du reducere ømheden i dine muskler og få din hjerne ned i gear efter en lang dag. Og det behøver ikke tage en time. En håndfuld strækkeøvelser kan sagtens gøre det. Her er nogle fantastiske strækkeøvelser du kan prøve.

Nakkeøvelser

Vi føler os ofte anspændte og nervøse, fordi vi spænder i nakken. Når vi sidder bøjet over en computer eller med sammensunkne, nervøse skuldre, er det hårdt for overkroppen.

Regelmæssig udstrækning af nakken kan derfor lindre anspændthed og stress. Sæt dig godt til rette, og læn blidt hovedet til én side, indtil du kan mærke at det strækker let i nakkemusklerne. Hold denne stilling i 15 sekunder, og gentag på den anden side. Læn derefter hovedet forover såvel som bagover.

Barnets stilling

Denne populære yogastilling strækker ud i hele kroppen.

For at indtage denne stilling, sætter du dig på knæ på gulvet med en hoftebredde mellem knæene og læner dig forover, så dine arme rækker ud foran.

Læg blidt panden mod gulvet, og mærk hvordan det strækker i ryggen, skuldrene og hofterne. Hold stillingen i 30 sekunder, og mærk anspændtheden fordufte.

Læn dig forover

Stil dig med en hoftebredde mellem benene. Placer hagen mod dit bryst, og læn dig forover fra hofterne, så dine arme strækker sig ned mod jorden. Lad armene hænge blidt eller hold om dine albuer. Alt efter hvor smidig du er, kan du måske endda røre gulvet. Bliv i denne stilling i 30 - 60 sekunder.