Tips til sundere trøstemad
Trøstemad indeholder ofte mange kalorier, sukker og mættede fedtstoffer. Hvis du spiser denne slags made ofte, kan det medføre at du tager på. Med tiden kan overflødig kropsfedt øge risikoen for diverse kroniske sygdomme, såsom hjerte-kar sygdomme, slagtilfælde, type-2 diabetes, stofskiftesygdomme og visse former for cancer.
Find sundere alternativer til trøstemad
Mange af os har svært ved at reducere vores indtag af trøstemad, da det hjælper os med at håndtere angst og påvirker vores humør i en positiv retning. Ved at finde sunde alternativer til trøstemad, kan du fortsat nyde dine yndlingsretter uden at sætte helbredet på spil.
Sundere alternativer til populære snacks, desserter osv., kan give dig den samme trøstende følelse som de almindelige udgaver. De indeholder bare færre kalorier samt mindre sukker og fedt.
Herunder kan du se vores forslag til hvordan du kan forandre trøstemaden derhjemme, så dit helbred får et boost samtidigt med at du får noget lækkert at spise.
Top tips til sundere trøstemad
Her er vores bedste tips til at forandre din trøstemad til en sundere, men ligeså lækker, udgave.
- Brug æblemos eller honning i stedet for hvidt eller brunt sukker
- Brug mælk eller yoghurt i stedet for fløde
- Find på kreative måder at bruge mere frugt og grønt i dine snacks og desserter
- Brug fuldkorn i stedet for simple sukkerarter
- Skift hvid eller mælkechokolade ud med mørk chokolade
- Brug avokado i stedet for fløde, så dine desserter bliver jævnere og sødere