Motion, der giver et sundere hjerte

Motion, der giver et sundere hjerte

Motion spiller en vigtig rolle i beskyttelse mod sygdom. Det er især godt for blodkredsløbet (dit hjerte og dine blodkar).

Når du bevæger dig, skal dit hjerte arbejde hårdere for at få blod ud til hele kroppen. Hver gang dit hjerte slår, udvider og trækker blodkarrene sig sammen for at sende mere eller mindre blod ud til de forskellige muskler, organer og kropsvæv.

Jo mere du motionerer, jo mere effektivt lærer dit hjerte, dine lunger og dine blodkar at sende blod ud i kroppen. Dermed bliver du sundere og kommer i bedre form.

Og det er langt fra de eneste fordele for blodkredsløbet. Undersøgelser viser at regelmæssig motion kan mindske risikoen for kroniske sygdomme, herunder hjertesygdomme, højt blodtryk og slagtilfælde. Det kan også sænke dødeligheden og måske endda forlænge din levetid.

Når du træner dig til større muskler ved hjælp af modstandstræning (vægtløft), øges din insulinfølsomhed. Dette nedsætter risikoen for type 2 diabetes og gør det nemmere at kontrolle blodsukker, hvis du allerede har diabetes. Derudover giver det dit basalstofskifte et boost, hvilket gør det nemmere at kontrollere din vægt.

Så hvor meget skal du egentlig motionere for at få et sundt hjerte? Den generelle anbefaling er 150 minutters moderat motion eller 75 minutters intens motion om ugen. Det kan deles op alt efter hvad der passer dig, uanset om du er til lange eller korte træningspas. Derudover anbefales det at styrketræne to gange om ugen..