Derfor skal du ud af din komfortzone engang imellem

Det ville være nemt at gå gennem livet uden at tage risikoer eller springe ud i det ukendte. Du kunne sagtens blive i din komfortzone og gøre det samme hver eneste uge, måned og år resten af livet...
Men hvis du gerne vil opleve vækst og succes, er du nødt til at skubbe til dig selv. Du er nødt til at komme ud af din komfortzone!
Hvis du aldrig prøver noget nyt, begrænser du din vækst. Ingen opnår succes uden at skubbe til deres grænser. Du kan sagtens blive lidt i din komfortzone, men hvis du gerne vil opnå et nyt mål, bliver du nødt til at sætte en fod udenfor på et eller andet tidspunkt.
Derfor bliver du nødt til at komme ud af din komfortzone
Det gør at du vokser som menneske
Det føles farligt at træde ud af din komfortzone. Måske er du nervøs for, hvad der vil ske, hvis du tager springet. Måske oplever du bekymring og angst, hvad det ukendte angår. Det er naturligt at følge sig usikker.
Det første skridt ud af din komfortzone, er altid det sværeste. Det første skridt er ofte det, der får os til at stoppe op, fordi alt føles så usikkert, men når først det er taget, er alt nemmere. Det er her, du oplever vækst og bliver stærkere som person.
Du lærer at acceptere dine fejl
Nogle gange slår tingene fejl. Det er en del af livet. Faktisk er det endda en vigtig del af din rejse. Hvis du har et mål, er det uden tvivl ting, der vil mislykkes undervejs, men det vigtige er at du rejser dig op igen og fortsætter rejsen.
Hvis du ikke er i din komfortzone, er du nok i gang med at prøve nye ting. Ting, du ikke er god til. Så det er normalt at der er mere, der går galt, end normalt, men bare rolig. Det er alt sammen en del af processen. Med tiden, lærer du at acceptere at tingene slår fejl, og du lærer at se alt som en mulighed for vækst.
Du bliver modigere
Når du træder ud af din komfortzone, og tager de skræmmende skridt, der skal til for at opnå dine mål, gør det underværker for din mentale sundhed. Når du skubber dig selv udover dine grænser, får du større tillid til dine egne evner. Du finder ud af at du har meget mere at byde på, end du gik og troede. Denne selvtillid gør at du vokser endnu mere, jo længere du er udenfor din komfortzone.
Du kan møde nye mennesker
Hvis du bliver i din komfortzone, er der stor sandsynlighed for at du altid vil interagere med de samme slags mennesker. Når du springer ud i noget helt nyt, får du mulighed for at lære nye mennesker at kende og prøve nye ting. Det ville måske ikke have været tilfældet, hvis du aldrig tog det første skridt ud af din komfortzone.
Der er et kendt citat, der hedder, 'Livet begynder, hvor din komfortzone ender'. Du er nødt til at skubbe til dig selv, hvis du gerne vil have mere ud af livet. Hvis du har et stort mål, du gerne vil opnå, skal du lære at følge dig godt tilpas med at føle dig utilpas!